FREDAG KL 18.00

Rigmor

Rigmor formår at forene det enkle med det komplekse. Deres lyd er en subtil balance mellem lette melodier og dybe lyriske lag. De musikalske landskaber føles både inderlige og kraftfulde; en selvsikker levering af det utrygge. Det føles som en førstehåndsoplevelse at bevæge sig i Rigmors univers, ord der stikker dybt, et gennemgående solidt lydbillede og smukke, næsten filmiske passager.

Rigmor kan man både høre og lytte til, alt andet lige snupper det din fulde opmærksomhed.

Live har Rigmor også markeret sig som et af Danmarks stærkeste nye skud på stammen. De har bl.a. lagt vejen forbi SPOT Festival, Roskilde Festival, i DR’s koncertsal, samt utallige danske spillesteder under efterårstouren “Glade blindebørn”. Bandets live performance kendetegnes især ved deres dynamik, autenticitet og energiudladninger, hvilket skinner igennem på live EP’en “Live fra Roskilde Festival 2022”.

Oplev medrivende og ekspressive Rigmor Kl. 18 d. 26 Juli på Blaagaards Festival i hjertet af Nørrebro.

Tilbage til program